Ok

Jeg har det dårligt i dag. Jeg har spist morgenmad - uden at brække det op igen. Klapper mig selv på skulderen, mens jeg dør indeni.
Jeg har det dårligt. Og når jeg har det dårligt brækker jeg mig. Burde lade hver.

BULIMIA

Oftest bliver jeg mødt med fordomme omkring psykiske sygdomme. Det er et tabu. Men jeg valgte at stå frem med mine problmer, for at undgå rygter. Men nu, fortryder jeg inderligt mit valg. Folk peger fingrer af mig og der bliver hvisket højlydt bag min ryg. Som om jeg ikke kan hører dem. 

De gør mig mere syg end jeg er. Og det er lige nøjagtigt dér det er meget svært at holde hovedet højt. For jeg kan sige af egen erfaring, at det jeg ønsket allermest her i verden er, at være ganske skide normal og kedelig. Lige som dem. Jeg gider ikke at være speciel. Men problemet er jo bare, at mit problem bliver gjort til en selv, så jeg bliver speciel på den forkerte måde.
 Oftest bliver jeg sat ind i sådan en boks:" Hende med spiseforstyrrelsen." Det er som om at de siger, at jeg er spiseforstyrrelsen. Den er mit stempel. Men det er bare så forkert, for jeg er egentlig bare en pige med et problem. Jeg er ikke selv mit problem. Men det gør de mig til. Så det er så pokkers svært at blive normal, når nogen som dem eksisterer. Det er så pokkers svært at komme videre, når de ikke lader mig komme videre.

Helena

HEJ

hej allesammen derude bag skærmene.
jeg ved faktisk ikke helt hvad denne blog er til for, men vi får at se. det håber jeg i hvertfald.
pointen ved denne blog er min spiseforstyrrelse og mit sindssyge forvirrede sind.
det her bliver inden af de såkaldte "pro ana eller mia" blogs. for selvom jeg lider af en sindslidelse, har jeg dog fornuft til at se at det er sygt og jeg ønsker det IKKE for nogen som helst i denne verden - ikke engang Adolf Hitler.
det er et sandt helvede at leve i. punktum.
Så velkommen til jeg-er-spiseforstyrret-og-lider-af-bulimia-og-ikke-kan-finde-på-noget-ordentligt-at-skrive.


Helena